Under danmarks besættelse i 1941 til 1945, gik en mindre del af befolkningen i Danmark imod regeringen, og den tyske besættelsesmagt. Modstandsbevægelsen støttede de allieredes kamp imod Tyskland, for at få Danmark befriet.

De første modstandsgrupper blev oprettet i løbet af 1942. De bestod mest af danske kommunister.
Modstandsbevægelsens kampmetoder var bla. at udsende illegale blade, for at få befolkningen til at lade vær med at støtte samarbejdspolitikken.

Det tyske politi, fik danskere til at give informationer om modstandsbevægelsen, hvor de derefter gav penge til de såkaldte stikkere. Modstandsbevægelsen dræbte omtrent 400 danskere som de mente samarbejdede med tyskerne eller var stikkere.

Når folk fra modstandsbevægelsen blev fanget af entet det tyske eller danske politi, blev de sendt til koncentrationslejre i Tyskland.

 

Frihedsrådet

Nogle af modstandsgrupperne slog sig sammen, og dannede frihedsrådet. Rådet var ikke med til sabotagehandlingerne, men havde kontakt til befolkningen, og udsendte erklæringer om hvordan modstandskampen skulle udføres.

 

Der blev dannet hemmelige militær grupper i Danmark i efteråret 1943. Mange af dem, fik sendt våben ned til dem ved hjælp af fly. De blev kaldt vente grupper. De øvede sig i at bruge våbene, og var hele tiden klar til kamp. Men de blev aldrig brugt, fordi at tyskerne kapitulerede, inden de allierede kom til Danmark. Men disse ventegrupper blev i stedet brugt til at straffe de danskere der havde arbejdet sammen med tyskerne.